fredag den 1. november 2013

Workshop, e-læringskonference

E-lærings konference 4. nov. 13

Workshop 2

Blogs som Portfolie – en alternativ test - og eksamensform v/ Hanne Søgaard, Lektor og master i ikt og læring, ansat på UC Syddanmark siden 2002, beskæftiger sig med it-didaktik i mange forskellige uddannelsessammenhænge. 

Workshoppen vil omhandle, hvordan blogs kan anvendes til studerendes portfoliearbejde, herunder hvordan bloggen har været brugt af en gruppe studerende som arbejds- og pæsentationsportfolio, og hvilke didaktiske overvejelser underviseren kan gøre sig for at støtte de studerende.

Desuden vil der blive arbejdet med, hvordan deltagerne via nogle enkle værktøjer selv kan gå i gang.
Som afslutning på workshoppen diskuteres, hvilke muligheder bloggen/ portfolietilgangen har som alternativ test- og eksamensform.



Eksempler fra praksis (dias 3)

Erasmusstuderende (2008 og 2009), da de blev introduceret til bloggen, talte vi om:

  • hvorfor skrive en portfolio? Det er en let måde at samle materialer og oplevelser samt en måde at videndeling med både medstuderende og de derhjemme
  • hvad deres portfolio kunne / skulle indeholde (arbejds- og præsentations)
  • hvordan de kunne udformede den, min vejledning indeholdt bl.a. anvisninger på, hvordan de kunne videndele (koble andre læsere på og åbne kommentarfunktion), gøre indholdet søgbart (labels / etiketter (tags) og søgefunktion)
  • hvordan de kunne strukturere med henblik på slutevalueringen (søgning via labels, ex. præsentation)
Et eksempel: Erasmustuderende Eliska (2009) sikrer, at hun og omverden kan navigere via "etiketter". Se Precentation 1, 2, 3 ...som hun benyttede i sin afsluttende fremlæggelse.

På baggrund af de gode erfaringer, introducerede vi de billedkunststuderende, læreruddannelsen 2009 til blogs. Se eksemplet Vanessa og posterne via etiketten "iscenesatte digitale billeder"

Vi introducerede igen til bloggen for billedkunststuderende, læreruddannelsen 2013, specielt med fokus på de net-studerende og videndeling mellem dem og de dagstuderende.  Indtil videre en succes.

De viste blogs er udarbejdet i WordPress, samme teknologi danner baggrund for de studerendes portfolioer i forbindelse med deres praktik.

Praktik på læreruddannelsen
Linket til praktikbloggen for "Gitte Gardner" er en fiktiv lærerstuderende, bloggen bruges dels til at afprøve de ting, vi beder de studerende om og dels til at eksemplificere evt. uklare områder, desuden er det den eneste der er offentlig.

Her har man valgt en anden teknologi, WordPress, det har været svært for mange studerende, da den er mere teksttung. Praktikkontoret har valgt, at bloggen skal være lukket for offentligheden grundet etikske overvejelser, dvs. at læsere skal inviteres, det har givet en del frustrationer.

I modsætning til de erasmusstuderende og de billedkunststuderende har man også fra praktikkontoret valgt at være meget styrende i forhold til layout og søgefunktioner og det har givet både gode og dårlige erfaringer:

Gode:
  • det er forholdsvis let at sætte de studerende i gang med arbejdet, da der kan udfærdiges enslydende instruktioner (video, manauler etc.)
  • for de mange læsere (praktikvejledere etc.) møder de et ensartede layout
  • de studerende skal oprette en ny blog for hver praktik-periode og vil ikke skulle bruge tid på at tænke i nyt layout i forbindelse med en ny praktikperiode.
Dårlige:
  • widget "tags" for stram, der har vist sig et behov for, at tage poster til undervisere etc. med deres navn, da nogle undervisere har mange studerende / blogge de skal læse. Poster tagget med deres navn, vil lede direkte til de poster, de studerende ønsker, at de skal give respons på.
  • motivationen er knap så udtalt, når de studerende skal arbejde i en fast skabelon
  • det er svært at tage højde for alle problemstillinger, som de studerende kan løbe ind i ved udformningen af deres blog og derfor kan anvisningerne og rammerne, der er fastlagt for et år ad gangen komme til at virke unødigt restriktive.

Praktikkontoret lancerede bloggen sidste år, efterfølgende er læreruddannelsen blevet moduliseret og vi endnu ikke nogen erfaringer i forhold til deres eksamen.

Teknologien bag - vi går i maskinrummet! (dias 4 og 5)

Jeg har valgt blogger, dels har mange en Google konto, dels er teknologien bag grafisk opbygget i modsætning til WordPress, der er lang mere skriftligt orienteret - her kan man til gengæld få adgang til langt flere funktioner, som jeg allerede har vist i eksemplerne med de billedkunststuderendes blogge.

Didaktiske overvejelser og afsluttende dialog (diasene 7-9)

Kommentarer til billedet dias 7 - når vi går ud i en anden praksis end vi plejer, må vi (som min veninde her) overveje, hvad vi skal vælge til og fra og være bevidste om, hvorfor vi træffer bestemte valg fremfor nogle andre.

Desuden er det min helt klare erfaring, at det vi beder vores studerende om at gøre, skal vi også selv have prøvet! Ellers er det næsten umuligt at tage stilling til de muligheder og udfordringer der dukker op undervejs.

Jeg har allerede fortalt om de overvejelser, vi gjorde i forbindelse med de eksempler, jeg har vist. Og vil jeg gerne lægge op til en dialog om blogs som en alternativ test- og eksamensform med en henvisning til Noemi´s afsluttende fremlæggelse (dias 7), der var ledsaget af en PowerPoint uden link til hendes arbejdsportfolio. Men opbygget med udgangspunkt i det materiale hun havde samlet (se for eksempel hendes blogs beskrivelser af Kindergarden og danish culture). Hendes form står i modsætning til Eliska, vi mødte i begyndelsen af mit indlæg, som valgte at anvende udvalgte poster i sin blog til den afsluttende fremlæggelse.

Skriv gerne jeres kommentarer i indlægget "Hvad kan bloggen bruges til?"



Ingen kommentarer:

Send en kommentar