onsdag den 19. februar 2014

Digital leg i børnehaven

Under tagget Varde Kommune har jeg beskrevet de undervisningsforløb, jeg har stået for i Varde kommune / et kompetenceudviklingsprojekt. Omdrejningspunktet har været iPads, apps og de muligheder, som teknologien åbner op for i dagtilbud.

Men UC Syddanmark er ikke kun involveret i udviklingen i Varde Kommune via dette projekt. Min kollega Hildegunn Juulsgaard Johannesen, projektmedarbejder ved Udvikling og Forskning, UC Syddanmark er projektleder på ’Playful Learning - Innovation og Viden’, hvor Oksbøl børnehave og Skovbrynet, Ølgod, fra Varde Kommune deltager.

Et interessant projekt, som man kan læse mere om på projektets hjemmeside. Man har lige afholdt "Prototypingcamp"- og det kan man allerede nu finde info om på projektets hjemmeside. Siden kommer til at rumme materiale, der kan ruste pædagoger m.fl. til arbejdet med digital leg og læring.

Projektet afsluttes til efteråret 2014 med en konference.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar