torsdag den 5. september 2013

1. kursusgang - lærerne 7. - 8. klasse



Qr koder & ar 1.uv from University College South Denmark

Mit oplæg og eftermiddagens kursusforløb havde jeg tilrettelagt ud fra den deduktive metode, dvs. fra det generelle til det konkrete. Først talte vi generelt om QR-koder og ideer til arbejdet med sådanne. I denne proces arbejdede vi med elementer af KIE-modellen (kreativitet, innovation og entreprenørskab). Derefter gik vi over til at se på de teknologier, som vi kan anvende: QR-læsere og QR-generatorer.

Den fremgangsmåde var ikke optimal for alle kursusdeltagere. Slide nr. 9, QR-læsere, kan med fordel lægges efter drøftelsen af, hvad en QR-kode er (slide 5), hvorefter kursusdeltagerne kan læse nogle af de eksempler jeg har med, se billedet herunder. På den måde ser de i praksis, hvad man kan skabe en hurtig adgang til (QR = quick response). I eksemplerne er der brugt forskellige typer af QR-generatorer.

Eksempler på QR-koder
 

1 kommentar:

  1. Emu har siden august undergået nogle væsentlige forandringer, som medfører, at de artikler som jeg tidligere har refereret til (dias 6) ikke længere er tilgængelige. Det er dog muligt at finde dem via bibliotekets tidskriftsamling under Skolebiblioteket nr. 6, juli 2012.

    SvarSlet